Kylling i rødvin


Bo Bechs største udfordring på Bornholmerfærgen er, at al maden skal tilberedes i ovn. Se hans opskrift på en alternativ Coq au Vin; rødvinsmarineret kylling, ovnstegt med alt, hvad der er godt og smagfuldt.
Fra 'Med kniven for struben', sæson 4; episode 1

Ingredienser
Kylling, rødvin, jordskokker, markchampignoner, løg, hvidløg, bacon-tern, timian, smør

Kyllingen parteres i bryst- og lårstykker, som lægges i rødvinbad, filmes og sættes på køl mindst en time.
Mens kyllingen trækker, kan du tilberede garnituren: baconen skæres i tern; jordskokkerne vaskes og flækkes på langs; svampene halveres; løgene skrælles og skæres i 4-6 bådstykker.
Tag kyllingen op af rødvinen og giv den tyve minutter i ovnen ved høj varme, til den begynder at få sine skud. Tilsæt alt det lækre tilbehør og hæld lidt af rødvinsmarinaden over. Plant et par gode klatter smør og kværn masser af peber henover. Sæt fadet tilbage i ovnen og lad det hele stege færdigt.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar