Kammusling risotto


Køkkenpersonalet på restaurant Under Sejlet bliver undervist i klassiske retter og basale tilberedningsmetoder, når Bo Bech giver dem opskriften på fennikelrisotto med stegt kammusling.
Fra 'Med kniven for struben', sæson 4; episode 9


Ingredienser
Kammusling, grødris, hvidløg, fennikel, citron, estragon, rosmarin, kørvel, parmesanost, smør

Læg en god klat smør i en varm gryde. Mens smørret smelter, tilsættes det fintsnittede hvidløg.
Kom fennikel og grødris i gryden og rør rundt, så fedtstoffet fordeler sig i risene.
Hæld hvidvin på, til det dækker, og lad så gryden koge helt tør. Herefter hældes varmt vand på, igen så det lige dækker. Rør rundt og bliv ved med at hælde vand på, lidt ad gangen, mens du rører, indtil grisene er møre.
Tilsæt revet citronskal, snittede krydderurter og godt med revet parmesan. Tag gryden af varmen, rør rundt og lad hvile.

Steg kammuslingen i olie på en meget varm pande. Skær den i aflange tern, som lægges på risottoen og drys afslutningsvist lidt ekstra fintrevet parmesanost.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar