Penne med tomat


Bo Bech viser køkkendamerne fra Bornholms Efterskole, Hanne & Hanne, opskriften på en enkel, billig og yderst velsmagende penne med tomatsovs. 
Fra 'Med kniven for struben', sæson 4; episode 9


Ingredienser
2 løg, 4 fed hvidløg, rosmarin, timian, 4 dåser flåede tomater, brun farin, 500 gram penne, mynte

Løg og hvidløg snittes fint og steges med et par stilke rosmarin og timian. Når løgene har taget lidt farve tilsættes de flåede tomater, og saucen koges ind, til den har fået en god, tyk konsistens. Pennene indeholder en del vand, og for at saucen ikke skal blive for tynd i sidste ende, skal den koges meget ind. Den færdige sauce smages til med brun farin til at give lidt sødme, og vendes med de al dente-kogte pasta penne og en håndfuld friske mynteblade. 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar